½ pakke økologisk smør
1 dl. vand
spelt mel, den grove
1 tsk. havsalt
sesamfrø
Fyld:
½ pose arametang (købes i helsekostbutik eller velassorteret Brugs)
2 løg finthakket
olivenolie eller kokosolie
gurkemeje
tamari
frisk ingefær
Smørret snittes i små stykker, blandes med groft speltmel, og samles med vand. Dejen æltes godt sammen med så mange sesamfrø den kan tage. Der er ikke angivet mængde på speltmel, da det varierer meget. Ælt til dejen har konsistens som en mørdej. Dejen lægges nu i køleskabet (Den kan også anvendes med det sammen, men er lettere at arbejde med når den er kold).
Medens dejen er i køleskabet laves fyldet:
Arametangen koges i vand i ca. 10 minutter, og afdryppes godt.
Løgene svitses i olie og gurkemeje til de er bløde.
Ingefær skrælles og rives fint på råkostjernet. Der skal bruges ca. 2 spsk. fintrevet ingefær.
Den afdryppede tang blandes med de stegte løg, og 1 spsk. revet ingefær. Saften fra det sidste ingefær presses over tang/løg blandingen, som smages til med tamari.
Dejen tages ud af køleskab og rulles ud på et bord drysset med speltmel, og skæres i cirkler efter en underkop. Ca. 2 spsk. fyld lægges på cirklen som derefter foldes som en halvmåne og trykkes sammen i kanten med en gaffel.
Halvmånerne lægges på en bageplade med bagepapir og og bages ved 220 grader i 20 – 25 minutter. Afkøles på en bagerist.