 Blomkålssuppe ( Surt, Sødt, Salt ) a la Miro´
Indkøb 2 blomkål 2 kartofler 2 løg 1 hvidløg 4 citroner Hasselnødder Karse 1 vacuumpakket ciabattebrød 1 pk bacon 1 hønsebouillonterning 2 dl hvidvin Fløde Salt, sukker, olie Opskrift 2 løg og 4 fed hvidløg snittes fint – simrer møre i en gryde med lidt olie 4 citroner halveres saften presses ud og gemmes. Citronerne blancheres = i koldt vand, op at koge, nyt kold vand på , op at koge gentages 20 gange. Når citronerne ikke længere er bitre ( skal måske koge lidt mere ) blendes de med lidt citronsaft til en smørefast marmelade.
Hasselnødder deles over. Ristes på panden i lidt vand, sukker og salt. Når vandet er fordampet, bliver sukkeret klar karamel, nødderne hældes i og vendes i sukkerlagen.
1 vacuumpakket ciabattebrød. Skorpen skæres af. Brødet udskæres i meget små firkanter, der ristes på en pande med olie.
1 pakke bacon skæres i meget fine tern og ristes på panden. 1½ blomkål deles i buketter. Gem 1 lille buket pr. portion til pynt.
Blomkålsbuketterne kommes i gryden når løg og hvidløg er møre. TIPS ! læg et par kartofler ved – det gør suppen mere glat og nemmere at blende. Der hældes 1 par dl hvidvin ved og 1 hønsebouillonterning. Når alkoholen i hvidvinen er reduceret væk hældes der vand ved. Blomkålene koges møre. Blomkålene blendes skiftevis med vand og fløde til det har den rette suppekonsistens.
Servering: Den dybe tallerken smøres i bunden med et tyndt lag citronmarmelade og hasselnødder. Suppen hældes i og der pyntes med bacontern, brødcrutoner og meget karse. |