Kullerfilet: Skindsiden ridses med en skarp kniv. Derved undgår man at fileten buer på midten under stegning, og man opnår derfor en mere sprød skindside. Steges i olie på en varm pande i ca. 3-5 min. Steges kun på skindsiden. Tag fileterne af blusset og lad dem hvile i yderligere 2 min. inden servering.
Hønseglace: Kom hønsefonden i en gryde og lad den reducere til det halve. Tilsæt hvidvin og lad det igen koge ind til det halve. Smag til med en smørklat, salt og peber. Lad det koge til det får en sirupsagtig konsistens.
Server retten med en grøn salat og små kartofler med skræl.